eqphysio.dk
Equestrian Physio & Performance
Om eqphysio.dk
Hos eqphysio.dk anses alle ekvipager som atleter!
eqphysio.dk – Equestrian Physio & Performance arbejder for at hjælpe hele ekvipagen med at få forudsætningerne for at kunne yde det optimale i ridesporten, uanset om det er på hobbyplan eller professionelt, om du rider i skoven eller store stævner.
Gennem fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af hesten og fysioterapeutisk analyse og korrektion af rytteren, sikres du at både hesten og dig selv kan arbejde uden smerter og begrænsninger i bevægeapparatet. Det fordrer træningsglæde, større bevægelsesfrihed og ydeevne, bedre præstation og glade atleter.
Udover fysioterapi til hest og rytter, tilbydes træning af rytteren uden hesten. Rytteren er lige så meget sportsudøver som hesten, og specificeret træning ved siden af ridningen gør dig til en bedre rytter – blandt mange andre fordele kan nævnes at du forbedrer din koordination, udholdenhed, opstilling på hesten, bliver en nemmere byrde for hesten at bære og du øger din præstationsevne.

Om Charlotte Amby
Jeg har en professionsbachelor i fysioterapi og er autoriseret fysioterapeut med autorisationsnummer 0D004 fra Via University College Holstebro. Desuden er jeg dyrlægeeksamineret hestefysioterapeut. Uddannelsen er kun åben for autoriserede fysioterapeuter samt veterinærer, hvilket sikrer et højt fagligt niveau. Jeg er oplært, og modtager fortsat oplæring i elektroterapibehandling til heste gennem Equi-Tech, der er førende i elektroterapi til heste i Danmark. Jeg holder mig løbende opdateret med nyeste forskning og viden gennem videnssøgning og deltagelse på kurser.
Jeg har redet, siden jeg var 10 år gammel – spring som ponyrytter og dressur siden jeg er kommet på hest. Jeg brænder for at hesten skal have det godt i kroppen, og at vi begge er i stand til at yde vores bedste under træningen . Udover ridning har jeg de seneste 10 år trænet en stor del styrketræning, hvilket også var én af flere indgangsvinkler til en uddannelse som fysioterapeut. Jeg er fascineret af, hvordan man med rigtig træning, kan påvirke sin krop og præstation positivt. Jeg har personligt haft et vægttab på 23 kg. gennem træning og kost efter min graviditet.
Jeg har redet en del ungheste for avlere, konkurreret og uddannet til og med M-niveau i dressur og været ansat som rytter på et stutteri i Australien.
Jeg er naturligvis medlem af Danske Fysioterapeuter og Danske Hestefysioterapeuter.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig og din hest til at få det bedre i kroppen og være med på vejen til jeres mål gennem fysioterapeutisk behandling og træning!


Følg eqphysio.dk – Equestrian Physio & Performance på Facebook og Instagram!